Party: Black Flower (BEL)
Main page > Global Copenhagen > Black Flower (BEL) @ Global Copenhagen
You will be the first one to know when pictures are uploaded!
Belgiske Black Flower spiller en sjælfuld, excentrisk ethio-jazz, der ikke står i vejen for at tage på psykedeliske udflugter, helt ud hvor kun fantasien sætter grænser. Bandets eksplosive lyd inddrager ligeledes inspirationer fra afrobeat, funk og mellemøstlig musik, og med kompositioner der gang på gang overrasker lægger de op til en ekstatisk fest, som man ikke vil gå glip af.
Det fem mand store band blev skabt i 2012 af saxofonisten Nathan Daems, der fra en ung alder var draget af jazzen og senere blev optaget af musik fra Afrika, Mellemøsten og Asien. Blandt Black Flowers forbilleder finder man navne som mestersaxofonisten Gétatchèw Mèkurya, afrobeat-kongen Fela Kuti og ethiojazzens fader, Mulatu Astatke.
Black Flower udgav deres første album Abyssinia Afterlife i 2014 og har fået mange rosende ord med på vejen af anmeldere og andre prominente musikpersonligheder. Eksempelvis udtaler grundlæggeren af det anerkendte pladeselskab Strut Records, Quinton Scott: "Black Flower's unique reinvention of Ethio jazz has to be heard. At times as heavy and as trippy as hell and at others intricate, subtle and abstract, the musicianship is always super-tight and the production is raw. Highly recommended."
Lyt til musikken: https://www.youtube.com/watch?v=Szd9sm8wknI
Døre kl. 21 / Koncert kl. 22.
Billetter i forsalg: 80 kr. (inkl. gebyr):
http://www.billetboxen.dk/event.php?id=2427
Pris i døren: 80 kr. / Studerende: 60 kr.